Fik en interessant samtale med Morten idag. Det er utroligt, så meget man kan nå på kun 3 timer! Jeg synes selv, at det var enormt "befriende", endelig at få en god lang samtale med en, der har nogenlunde de samme synspunkter som en selv. Det savner man, når det meste af ens hverdag foregår i en noget "lam" 9.-klasse.
Vi fik bl.a. en lang diskussion om, hvordan vi kan få flere mennesker ind i den kristne verden. Især ideen omkring en "lektie/integrations-cafe" tiltalte mig enormt. Jeg har bare hele tiden den følelse i baghovedet, at jeg ikke kan lægge alt mit arbejde i den Café, da jeg bruger så meget tid på skolen.
Selvfølgelig vil jeg gerne have en god uddannelse, men jeg vil bare så gerne kunne bruge al min tid på det missionske og "udadrækkende" arbejde, Morten og jeg har snakket om.
og så sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg alligevel aldrig får gjort noget ved det hele. Jeg ender sikkert som en af de slags kirkegængere, der bare kommer, hører prædikenen og så går igen.
Og det vil jeg ikke.
